Lumbal diskusprolaps

Synonymer

Discusprolaps, prolaps

Årsag

Udglidning af en del af den elastiske bruskskive (diskus), der ligger mellem to ryghvirvler. Diskus består af en blød central del, som er omgivet af en hård bindevævsring og er støttet af stærke bindevævsbånd. Som led i slidgigt forfalder (degenererer) diskus med alderen, og den centrale del kan presse sig bagud gennem bindevævsringen og derved bule ind i selve rygsøjlekanalen. Her kan den enten ved tryk på en eller flere nerverødder give nerverodssymptomer, eller den kan ved tryk på selve rygmarven medføre symptomer fra denne, eventuelt et medullært tværsnitssyndrom.

Symptomer

• Den lumbale diskusprolaps medfører ofte lændesmerter og nerverodssymptomer i form af iskias.
• Nerverodssymptomerne kan være udstrålende smerter eller udfaldssymptomer i form af føleforstyrrelser i det tilsvarende dermatom, lammelser og refleksforandringer. Som regel er disse symptomer begrænset til enten højre eller venstre side.
• Tværsnitssyndromet kan kun optræde, hvor der er rygmarv ud for prolapsen, dvs. i ryggens hals- og brystdel, og kan vise sig ved dobbeltsidige, udbredte smerter, lammelser, føleforstyrrelser samt vandladningsproblemer. Tværsnitssyndromet ses betydelig sjældnere end nerverodssymptomerne.
• Hvis prolapsen er meget stor, kan mange rødder rammes samtidigt, se cauda equina-syndrom.

Undersøgelse

Med patienten i rygleje kan der udløses strammende smerter, når det strakte ben løftes mere end 15° (Lasègues fænomen). Lænderyggen er ofte låst i en skæv stilling (skoliose).

Placering

En diskusprolaps optræder hyppigst i lænderygsøjlen (lumbalt), sjældnere i halsrygsøjlen (cervikalt) og kun meget sjældent i brystrygsøjlen (torakalt).

Betydning

Ordet diskusprolaps kommer af lat. discus 'skive' og prolapsus 'gledet, faldet frem'.